Forfatterarkiv: BFN1970

Fotosafari for juniorer

Fotosafari for juniorer (gratis – max: 15 deltagere)

  • er du glad for at tage billeder
  • kan du også lide naturen
  • er du mellem 9 og 18 år

Så er det her noget for dig.

BFN (biologisk forening for Nordvestjylland) inviterer dig til at lære at tage gode billeder, og få en masse viden om naturen.

Tidspunkter og sted:

Over otte lørdag formiddage henover kommende efterår, vinter og forår er du inviteret til deltage i fotosafari på følgende steder:

Fotosafari for juniorer  2017-18  
 
Dato Emne Sted Gæstelærer  
 

19. aug. 2017

Blomsterfotografering macro Vi mødes i Hummerhuset og kører sammen til Ove Sø Mona Fredriksen  
9. sept. 2017 Dyr på græs, fokus på dyrene/naturpleje Vejlerne ved Øsløs

Vi mødes ved Vesløs Brugs

Mona Frederiksen  
28. okt. 2017 Gamle træer og hvordan man får et flot grafisk billede med forskellige former, der er lettere at se, når løvet ikke er der/ respekt for naturen Thaagaards Plantage,

Vi mødes på Klitmøller Friskole, Skolestien 3

Morten Hilmer  
25. nov. 2017 Kontraster i landskabet (hegn og diger Hummerhuset og Faddersbøl Jan Dürinck  
14. jan. 2018 Vand i bevægelse og kildevæld Doverodde Jens Kristian Kjærgaard  
17. marts 2018 Naturen vågner Hummerhuset og Vilsbøl Plantage Ib Nord  
14. april 2018 Former i naturen og hvor meget man kan finde, på et lille område Kløvenhøjvej, mellem Boddum og Sdr. Ydby Carsten Krog Pedersen  
5. maj 2018 Afslutning med præsentation af vinderbillederne Hummerhuset    
         

I juli måned 2018 er det planen, at vi skal til Tved og bo i shelters. Der vil komme flere oplysninger om det senere.

Alle lørdage er fra 9.00 – 14.00

I den kommende sæson laver vi fotosafari i samarbejde med Thisted Kommunes projekt om Rigkær og Kildevæld www.rigkildelife.dk

 Desuden er DN blevet samarbejdspartner.

Undervisere:

  • Jytte Gellert Krogh underviser i fototeknik og er leder af alle fotosafarier
  • Gæstelærere , som har stor kendskab til naturen og fotografering

 Programmet for hver fotosafari:

Temaet hver gang bliver fortalt på en spændende måde af en person fra projektet om Rigkær og Kildevæld.

Som der fremgår af programmet, så mødes vi forskellige steder for at komme tæt på de ting, vi vil fotografere.

Der vil hver gang være mulighed for, at vi hver gang kan komme indendøre og se billederne igennem.

Hver gang skal du udvælge et billede, som du vil have fremkaldt i større format. Billedet bliver udstillet hos Photocare i Thisted. Herefter må du få billedet. Desuden kan billedet indgå i en konkurrence, hvor vinderbillederne vil blive af sløret den 5. Maj. 2018.

Der vil også blive en fotoudstilling i Hummerhuset. Desuden vil vi lægge dine pletskud (gode billeder) op på BFN’s hjemmeside, og vi vil oprette en facebookside med billeder.

Nationalpark TV vil komme og følge os en dag.

Udstyr

Hvis du har et kamera, nyt eller gammelt, eller en mobiltelefon/Ipad, som kan tage billeder, så tag det med. Hvis ikke du har nogen af delene, så kan du låne et kamera. Ved tilmelding skal du oplyse, hvad du tager billeder med, eller om du vil låne et kamera.

Voksne er velkomne til at deltage i fotograferingen

Du er også velkommen til at tage en voksen med på safarien. Og den voksne er velkommen til selv at medbringe et kamera. Men det er I unges billeder, som indgår i konkurrencen. Undervisningen vil tage udgangspunkt i unges niveau.

Hygge og se billeder

Måske kan vi få nogle forældre til at komme og deltage, og måske vil nogle bage boller og lave varm kakao til vi kommer tilbage efter at have taget billeder.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig senest mandag i samme uge, som fotosafarien finder sted ved at sende en sms til:

24 93 50 41 eller mail til: jytte.gellert@me.com.

Husk at oplyse, hvilket kamera ect. du har eller om du vil låne et kamera. Det er efter først til mølle princippet, når der er 15 deltagere, så lukkes der for tilmelding. Skriv også, om du tager en voksen med.

Vigtigt

For at dine billeder må udstilles og vises på nettet skal dine forældre skrive under på, at de giver deres tilladelse.  Jeg har en skrivelse med, som skal underskrives. Det vil også kunne downloades fra http://bfn-nyt.dk

Gratis

Det er gratis at deltage, men vi vil opfordre dig eller en af dine forældre at blive medlem af BFN.

Kontingent og tilmelding:

Ordinær medlem (inkl. Naturnyt) kr. 220,00
Unge under 21 år kr.  100,00
Ekstraordinær medlem (ekskl. Naturnyt m.v.) kr. 50,00

Giro : kortnr. : +01  +6 58 67 24 eller
Bank: kontonr:  1551 0006586724

Biodiversitet – hvordan stoppes tilbagegangen?

Temadag  –  lørdag den 23. september 2017 kl. 10 – 15.30 i VUC’s kantine, Munkevej 9, 7700 Thisted

4 foredragsholdere vil i løbet af dagen give deres bud på dette særdeles aktuelle spørgsmål.  Temadagens første foredragsholder er Peter Wind, cand. scient., Seniorbiolog Bioscience Kalø, Aarhus Universitet som i sit oplæg vil tale om: Hvad er biodiversitet? Hvorfor er den vigtig? Hvorfor falder den? – Begrebet ”biodiversitet” eller ”biologisk mangfoldighed” kom for alvor på manges læber som en følge af FN-mødet i Rio de Janeiro i 1992. På mødet blev biodiversitetskonventionen vedtaget, som Danmark ratificerede i december 1993. Ratifikationen betød, at Danmark var forpligtet til at udarbejde et landestudie og en national strategi. Sådan gik det ikke helt, hvilket vil blive præsenteret i foredraget. Her vil endvidere begrebet ”biodiversitet” og konventionens betydning for naturbeskyttelses- og naturforvaltningsarbejdet i Danmark blive belyst blandt andet i form af statuseksempler for udviklingen i naturens tilstand.

Temadagens anden foredragsholder er Jørgen E. Olesen, cand. agro., Professor ved  Institut for Agroøkologi – Klima og Vand, Aarhus Universitet, som vil tale om: Hvilke tiltag har Natur- og landbrugskommissionen foreslået? Natur- og Landbrugskommissionen har en række forslag til, hvordan forholdene for både natur og landbrug i Danmark kan blive forbedret. Foredraget giver en oversigt over udfordringerne og hvilke tiltag Natur – og Landbrugskommissionen har foreslået for at forbedre naturen samtidig med, at landbrugets indtjening kan opretholdes og miljøet forbedres.

Efter en frokostpause, hvor der kan købes forfriskning og sandwich kommer dagens tredje foredragsholder Niels Riis, Rådgivende biolog cand. scient., Naturrådgivning A/S og taler om Naturgenopretningstiltag og resultater. Der gives en indledende oversigt over de generelle typer og metoder til naturgenopretning. Dernæst gennemgås eksempler på konkrete store projekter og deres resultater.

Sidste foredragsholder er Louise Imer Nabe-Nielsen, biolog fra Den Danske Naturfond gør rede for naturfondens planer og tiltag med henblik på at udvikle og styrke biodiversiteten i Danmark.

Afslutningsvis vil Poul Hald Mortensen, biolog mag. Scient. give en opsummering af dagens indhold.

Arrangører af temadagen er Thisted Folkeuniversitet, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Danmarks Naturfredningsforening Thy og Støtteforeningen for Nationalpark Thy.

Alle er velkomne. Tilmelding skal ske til Jens Handrup på handrup@outlook.dk  eller på telefon 30 506 992 senest den 21. september

Svampetur

Søndag den 17. september 2017 kl. 13:00 – 17.00

Mødested er P-pladsen ved Thagårds Plantage. Kystvejen mellem 24 km og 25 km mærkerne.

Turleder: Henning Christensen (Svampekundskabens Fremme) og Ib Nord Nielsen (BFN og DN Thy)

Tilmelding på 40579323 Ib Nord Nielsen – Max 30 deltagere Medbring evt.svampeflora, kurv, kniv og egnet fortøj.

Alle er velkommen Biologisk Forening for Nordvestjylland, DanmarksNaturfredningsforening Thy, Foreningen til Svampekundskabens Fremme

Fotosprint i Nationalpark Thy

24.maj kl. 17.00 – ca. 21.30  

I anledningen af den internationale nationalparkdag den 24. maj inviteres du hermed sammen med din familie til at deltage i en fotosprint (fotokonkurrence på tid). 

Årets tema er klimaforandringer, og det skal vi indfange synlige beviser på med vores kameraer.

Program:

17.00 Velkomst og introduktion til temaet samt information om konkurrencebetingelser  – og så lige lidt fototeknik.

18.00 – 19.30 Fotosprint i Nationalparken

19.30 Deadline for aflevering af fotos. Hver deltager må kun aflevere et billede, og det skal være taget i tidsrummet for sprinten. 

Der vil sidde nogle personer i Hummerhuset, som vil overføre dit billede til computer. Bruger du mobiltelefon skal du aflevere billedet på mail: jytte.gellert@gmail.com

19.30 Pause hvor den indkøbte/medbragte mad kan nydes mens dommerne kigger på fotos.

20.30 Vinderne kåres. Der er præmier til de fem bedste fotos.

Pris: Gratis

Udstyr: Der er ikke noget krav til kameratype. Du må anvende lige fra mobiltelefon til spejlreflekskamera.

Tilmelding: Senest den 23. maj kl. 15 på https://goo.gl/forms/AiIr2MHn9HQOjh2Q2. 

Der er plads til max 25 personer efter ”først til mølle” princippet.

Sted: Hummerhuset, Ørhagevej 189, Klitmøller, 7700 Thisted

Arrangør: BFN (Biologisk Forening for Nordvestjylland) i samarbejde med Nationalpark Thy

Indbydelse til bogreception

I anledning af at BFNs Forlag udgiver to bøger, inviteres du/I til reception tirsdag den 3. maj kl. 16 i Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, Tved, 7700 Thisted.

De to bøger har nedenstående titler og indhold:

Botaniske lokaliteter i Nordvestjylland

I bogen beskrives 37 botaniske lokaliteter i Thisted og Jammerbugt kommuner. Bogen er rigt illustreret.

Orkidéen Tætblomstret Hullæbe

I den botaniske kunstbog fortælles om alle sider af den særprægede og meget specialiserede plante. Bogen er illustreret af 25 kunstnere.

Medlemmer af BFN vil fortælle om udgivelserne, mens der bliver serveret et let traktement:

Hvidvin, Vin Rosé, Danskvand samt snacks

 

Vel mødt.

Venlig hilsen

Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN)

og

BFN´s forlag

Atlas III ved Thomas Vikstrøm

Atlas III – aftenmøde 12. april, kl. 17:30 til 21:30, med spisning undervejs.

Thomas Vikstrøm fortæller om ATLAS III.

Med baggrund i spændende nyt og overraskende fund,  fortæller Thomas Vikstrøm fra Fuglenes Hus om de foreløbige resultater fra ATLAS III, og sammenligner dem med Atlas I og II. Du vil fx høre om forskellen på selve kortlægningen af ynglefuglene og TimeTælleTurene og det nyttige i både at kende udbredelse og tætheder af fugle. Atlas-hjemmesiden vil blive demonstreret, så du selv kan gå på opdagelse i projektets foreløbige resultater. Til sidst skal vi høre lidt om hvem, der bruger resultaterne og til hvad. Der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Undervejs sørger vi for aftensmaden, og vi vil derfor bede om tilmelding til Lars Mogensen på mogensenlars@yahoo.dk senest den 8. april 2016.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte din lokalkoordinator her:

Lars Mogensen  mogensenlars@yahoo.dk

Ole Lilleør  lilleor@gmail.com

Søren M. Krag  jsmk@thisted.dk

Tid og sted: 12. april, kl. 17:30 til 21:30

Ny Skivehus
Odgaardsvej 15 A
7800 Skive

Vel mødt!

Kursus i laver- artsbestemmelse og økologi

På kurset bliver der undervist i danske laver. Kurset har fokus på lavernes morfologi, økologi og godefeltkarakterer. Kurset henvender sig både til nybegynderen og til den trænede deltager.

Kurset består af en teoriaften efterfulgt at to ekskursionsaftener.

Teoriaftenen vil bestå af forelæsning om lavernes morfologi, økologi m.m. efterfulgt af fælles bestemmelse

af 2-3 arter. Herefter kan deltageren selv prøve kræfter med nøgling.

På ekskursionerne vil deltageren blive præsenteret for diverse arter i Nationalpark Thy og der vil blive fokuseret på at få set mange forskellige arter, såvel almindelige som sjældne.

Første mødeaften: torsdag den 28. juli kl. 18.00-21.30 på VUc i Thisted, Munkevej 9

Anden gang: tirsdag d. 2. aug. kl. 18.00-21.30. Mødested: Hanstholmvej 64.

Tredje gang: torsdag d. 4. aug. kl. 18.00- 21.30. Mødested: Hanstholmvej 64.

Varighed: 9 timer

Pris: 270 kr.

Undervisere: Lennarth Skov Espersen og Ulrik Søchting, som begge registrerer laver i Nationalpark

Thy sommeren 2016.

Tilmelding: Til Jens Handrup på handrup@dlgtele.dk eller ring på 97 93 66 10 /30 50 69 92 senest d. 20. juli