Om netværket

BFN NaturplejeNet er et netværk af organisationer og personer, som koordinerer viden og iværksættelse af naturpleje og anden naturbeskyttelse i Nordvestjylland. BFN NaturplejeNet blev oprettet i 2007.

BFN NaturplejeNet har primært valgt at arbejde med:
• Beskyttede naturområder (§3 områder) uden for Natura 2000-områder og fredninger.
• Den lysåbne natur, som er truet af tilgroning. Dvs eng, moser, overdrev og heder.

Kommunerne er forpligtet til at udarbejde plejeplaner for Natura-2000 områder. Kommunerne har pligt til at pleje og beskytte lokale fredninger.

Samarbejde og arbejdsområder

BFN’s NaturplejeNet søger et bredt samarbejde, specielt med de lokale landbrugsorganisationer, LandboThy og LandboLimfjord, samt med Thisted og Morsø Kommuner. Herudover inddrages naturinteresserede såsom Danmarks Naturfredningsforening og medlemmerne af BFN.

Samarbejdet betyder meget for projektet, og det er en glæde, at netværket møder så stor velvillige fra samarbejdspartnere. Alle parter har en interesse i at frembringe løsninger til forbedringer i naturområdernes pleje.

Samarbejdet mellem landbrug, kommuner og naturforeninger er forholdsvis usædvanlig.

Baggrunden

Baggrunden for meget af arbejdet i NaturplejeNet er BFNs Naturdata, som siden 1973 har ført en arts- og lokalitets kartotek med Viborg Amt som biologisk interesseområde. Dette materiale har muliggjort udarbejdelse af prioriteringslister for Thisted (internt link) og Morsø (intern link) Kommuner over højværdi lokaliteter med akut plejebehov.

NaturplejeNet fik i 2008 støtte fra Velfærdsministeriet og Landdistriktsprogrammets Lokale Aktions Gruppe Thy-Mors (LAG Thy-Mors) til udvikling af BFN NaturplejeNet (internt link to projekter. BFN Naturnet – pdf).

Naturpleje grupper

Der er opbygget 2 selvstændige naturpleje grupper i Thisted og Morsø kommuner. I begge tilfælde bygger netværket på samarbejde mellem den lokale kommune, landboorganisationerne og naturinteresserede borgere.

Der er taget skridt til oprettelse af et bredere netværk bestående af naturpleje interessenter i Thisted, Morsø og Jammerbugt Kommuner. Det vil samle ornitologer, lystfiskere, entomologer, botanikere, herpetologer m.v.